Havde sprit i blodet

31. juli 2020, 07.31

hadsten Da politiet ved et rutinetjek standsede en 40-årig mandlig bilist fra Hadsten på Rud Kirkevej i Hadsten tirsdag klokken 19.55, måtte manden blæse i et alkometer.

Det viste sig , at manden var spirituspåvirket ud over det tilladte. Han blev derfor anholdt, sigtet for spirituskørsel og derfor taget med på sygehuset for at få foretaget en blodprøve, der skal fastslå den nøjagtige promille.