Midtjyske Meninger: Så spar da!

Udgivet:20. september 2022, 10.29

Læsetid:3 minutter

Foto: Martin Ballund

Af Inger Christensen Virklund

Vi skal spare. Alting stiger med lynets hast. El, olie, gas og sågar vandstanden påvirker vores hverdag. Kan vi gøre noget ved det?

Her i Virklund er vi for langt fra magtens korridorer, men lad os nu prøve med det gode humør og så være lidt positive, - alternativet er navlepilleri, surmuleri og beklagelse! - Og dét kræver energi!

Forleden var det smør, der var i søgelyset. Det var virkelig billigt. Halv pris uden at være i »sidste salgs-dags-køleren«. Aldrig har jeg haft så meget smør i fryseren som nu. Man ved jo aldrig, om det stiger yderligere, eller om trangen til et par kilo smørbagte småkager pludselig kommer over én. At bilen så skulle startes, og vi skulle køre fra Virklund og til den nordligste del af Silkeborg, er naturligvis blot en detalje. Nu ligger de dér. Pakkerne. Og jeg bliver glad, hver gang jeg åbner fryseren.

Herhjemme prøver vi at finde alternative løsninger og muligheder. Anders Heide Mortensen er klummeskribent ved en landsdækkende avis. Jeg holder meget af hans betragtninger og af hans sprog. Forleden funderede han over benzinpriserne. Her blev jeg virkelig interesseret. I Grønland koster en liter benzin godt fire kroner. Fire kroner! Skatter og afgifter er åbenbart ikke nået til den del af rigsfællesskabet og konkurrencen med forskellige firmaer nok heller ikke. Et kort øjeblik så jeg for mig min husbond og jeg futte rundt i renaulten i kanten af indlandsisen på jagt efter butikker med billigt smør. Jeg kom dog hurtigt ned på jorden igen ved tanken om kulden deroppe i det høje nord. Energien til opvarmning når nok så svim-lende højder, at smørret smelter.

Så er der varmen. Vi må gøre, ligesom skolerne har fået påbudt. 19 grader. Godt, at det stadig er moderne med for lange ærmer i trøjerne: Det er lettere at holde om blyanten, når man har varme håndled. Blyanten får sin renæssance. Den kræver nemlig ikke strøm, men til gengæld lys i pæren.

Forleden havde jeg fødselsdag. Husbonden havde virkelig haft spareplanerne med på indkøb: Et bålfad til fruen. Flot. Vi har en naturlignende grund, hvor man med lidt god vilje måske engang har haft en intention om, at små, fældede træer og grene med tiden skulle være fribolig for biller og andet kravl. Sådan forholder det sig ikke længere: Børnebørnene har nu lært og forstået begrebet »at sanke træ«.

Vandet er også i fokus. Her er det så, at idrætslærere kan drage et lettelsens suk. Alle de diskussioner og alt det bøvl med elever, der ikke vil bade efter idræt må være slut! Børnene kan her få et ugentligt bad - helt gratis! Det er da positivt.

Farfar, sønner og sønnesønner fandt sommeren igennem alternative løsninger på matriklen, når vandet skulle lades. Med forskellig styrke!

Indlæser debat