Andenplads i Sverige til Mads Brandt Pedersen

12. august 2019, 12.31

Mads Brandt. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Kajak I weekenden roede Silkeborg Kajakklubs maraton-specialist Mads Brandt Pedersen Dalsland Kanot Maraton, hvor deltagerne skulle ro 55 kilometer.

Inden løbet toppede Mads Brandt Pedersen verdensranglisten, og det forventes han stadig at gøre. I Sverige blev det til en andenplads til Mads Brandt Pedersen, der tidligere på sommeren blev dobbelt europamester.

Løbet i Sverige var præget af hårdt vejr. Det gav store bølger, der skvulpede ind i kajakken, og Mads Brandt Pedersen måtte adskillige gange tømme kajakken for vandt. En tysk roer sneg sig derfor foran ham og kom først i mål i tiden fire timer og 47 minutter, hvilket var små fire minutter foran Silkeborg-roeren.