Ung mand snuppet på tunet knallert

22. oktober 2020, 09.20

HAMMEL En 18-årig mand fra lokalområdet blev onsdag aften snuppet på en tunet knallert på en cykelsti på Sallvej i Hammel.

En lokalbetjent dirigerede knallerten ind til siden og tog kontakt til den unge mand, der blankt indrømmede, at knallerten var tunet.

Knallerten blev aflåst på stedet, og den unge mand måtte i stedet tage bussen hjem.

Han slap med en advarsel, men bliver han snuppet på en ulovlig knallert igen, truer Østjyllands Politi med at konfiskere køretøjet. MH