Midtjyske Meninger: Når søen synger

18. februar 2021, 11.38

Foto: Martin Ballund

Det er en særlig lyd, når frosten byder op til dans på en stor isbelagt sø. Det er, som det er naturens eget strygerorkester, der stemmer instrumenterne før en koncert. Sådan har mange oplevet Borresø under den sidste tids nedfrysning. En særlig 2021 udgave af den globale opvarmning.

Nogle har helt sikkert følt en vis usikkerhed omkring isens bæreevne, når den kan synge med sådan en kraft. Hvem ved noget om det nu om dage? Man overlader det - som så meget andet - til offentlige myndigheders faste regler for, hvornår isen er sikker. Ikke noget med at man selv må vurdere og tage ansvaret på sig. 16 centimeter er den magiske grænse, og det skal være målt af kommunen. Sådan har det ikke altid været.

Jeg har været så heldig at møde et menneske, der levede sit liv på søernes og naturens betingelser. Han var erhvervsfisker i Sejs. Leo, hed han. Her havde han sin grund, sit grej og sin båd. Jeg havde selv en båderet på hans grund. Vi fik jævnligt en lille hyggesnak. Efter ganske få ord fiskede han gerne sin pibe frem. Den blev stoppet - langsomt og omhyggeligt, som når han klarede sine garn eller satte agn på ålelinerne. Småfiskene skulle kroges, så de holdt sig levende længst muligt. Jo længere, jo flere ål kunne han hale op i båden næste morgen ved solopgang.

Frøs søen til, behøvede isen kun lige at være sikker i hans verden, inden man kunne se ham bevæge sig ud på den med sin ishakke, fiskegrej og en kande kaffe for at pirke. Samme sted hvert år. Her var en dyb og stejl undersøisk skrænt. Et godt sted at fiske. Han kendte søen, sine fisk og naturens sprog, som var han selv en del af det hele.

Erfaringer og gode regler om at færdes på søen viderebringes gennem fortællinger i lokalområdet. Sådan er det i Sejs

Jens Hjort

Borresø blev som sædvanlig ikke godkendt af kommunen som sikker. Mange benyttede alligevel det fine vejr til at gå en tur på isen eller at afprøve gamle skøjtefærdigheder og bringe dem videre til børnene. De mere erfarne krydsede søen eller tog turen ind i Paradiset. De fleste fulgte en usynlig linje lige uden for bådebroerne, hvor børnene lavede skøjtebaner mellem de tomme broer. Sådan har det været så langt tilbage, som jeg kan huske. Erfaringer og gode regler om at færdes på søen viderebringes gennem fortællinger i lokalområdet. Sådan er det i Sejs.

Homo sapiens har gennem fortællinger lært og viderebragt dets færdigheder og erfaringer i at klare sig i naturen siden hulemalernes tid. Derfor vidste Leo, hvornår isen var sikker for ham. Han var født ud af en tid, hvor det var livsvigtig at kende fortællingerne om livet, søerne, skovene og dyrene.

Den kultur lever stadig på sin egen moderne måde i Sejs - fornemmer jeg!

Midtjyllands Avis har et fast korps af skribenter, der skriver klummerne under »Midtjyske Meninger«. Kommentarer her er udtryk for skribentens egen holdning.