Mest læste: Disse historier klikkede hos netlæserne i 2021

31. december 2021, 08.00

Tidligere bilhandler Jørgen Helle døde tilbage i februar. Jørgen Helle var kendt langt ud over Silkeborg Kommune som en entreprenant erhvervsmand med klare holdninger om det meste. Livsstilen som levemand var et kendetegn, som han havde det helt fint med. Foto: Martin Ballund

Coronaen er en sejlivet fætter, der ikke slipper sit tag i samfundet uden sværdslag.

Således også i 2021, hvor pandemien var toneangivende først på året. Midt på sommeren løsnede den sit greb for så at slå til igen i julemåneden med nye restriktioner, børn sendt hjem fra skole og mange isoleret i de juledage, der ellers er dedikeret til familiært samvær.

Helt at lukke ned for al aktivitet lykkedes sygdommen heldigvis ikke med. Der kom gang i detailhandelen, spisesteder og forlystelser åbnede igen og fik tiltrængt omsætning, og vi fik i det hele taget en kraftig smagsprøve på, hvordan livet havde været, før coronaen gjorde sit indtog.

Festivaller, friluftsspil og koncerter fik et tiltrængt comeback, selv om der nogle steder var skruet ned for både program og publikum. Et af de helt store nedslag var todages-festen på Cirkuspladsen, hvor Silkeborg Musik og Kulturevent samlede 15.000 mennesker til livemusik, og der blev i den grad lukket damp ud. Det var tiltrængt, kunne man tydeligt mærke.

Derimod torpederede coronaen de ellers storstilede planer om fejringen af Silkeborg bys 175 års jubilæum. Nok var musikken på Cirkuspladsen en del af markeringen. Men en perlerække af andre begivenheder blev enten aflyst eller droslet voldsomt ned.

Ellers blev 2021 året, hvor væksten i Silkeborg var i fokus. Med 1800 nye indbyggere markerede kommunen sig atter som en af Danmarks mest attraktive tilflytter-kommuner. Men kommer der for mange? Og går det for hurtigt med at bygge til dem?

Det var blandt andet temaerne i den valgkamp, der endte med, at socialdemokraten Helle Gade overtog borgmesterposten fra Steen Vindum (V). Han beholdt dog sit sæde i byrådet. Værre gik det for Hans Okholm (SF), der efter mange års byrådsarbejde ikke opnåede genvalg.

Coronapas, sygeplejerskekonflikt, Nordskovvej, naturnationalparker, Miró, og Silkeborg IF var andre dagsordensættende begivenheder i et 2021. Men også markante personer fra lokaområdet tog vi afsked med.

Vi bringer herunder et udpluk af de mest læste historier i 2021 for delt på måneder:

Januar: Smitte på plejecenter

Længe var Silkeborgs plejecentre fri for coronasmitte blandt beboerne.

Men i årets første måned gik det galt i Gødvad. Det var en historie, der fyldte meget samtidig med at de første vacciner blev rullet ud.

Læs også
Corona: Smitteudbrud på Gødvad Plejecenter

Februar: Farvel til Jørgen Helle

Bilhandler Jørgen Helle døde i februar i år. Læs nekrologen om en af de erhvervsfolk, der var med til at sætte Silkeborg på landkortet som Bilernes By og meget andet:

Læs også
Mr. Bilernes By er død
Abonnement

Marts: Balle-borgere sagde stop

I marts skete der ting og sager i Balle. Bydelen mobiliserede en markant stemme i kampen mod forhastet byudviklet, hvor der er ikke var plads til børn i institutioner og skolen. Derfor inviterede lokalrådet til politisk gåtur og opsang

Læs også
Balle-borgere: Vi er rystet over politikerne
Abonnement

April: Forspiring til kræft-indsamling

Grønne planter og velgørenhed står normalt ikke højt på listen over en teenagers hobbyer eller yndlingsbeskæftigelser.

Men Malte Haudrum Christensen fra Bryrup startede i marts sin egen indsamling for at skaffe penge til Kræftens Bekæmpelse ved at sælge små planter, som har selv drev frem. Malte fik stor succes med sin indsamling. Mange læste historien om Malthe, og du historien her:

Læs også
Malte har grønne fingre: 18-årig sælger planter for en god sag
Abonnement

Maj: Fandt friheden i et telt

Frihed fra det materielle, frihed fra sociale medier og frihed til at kede sig. 32-årige Michaell Ravn har fundet friheden i et telt, der i maj stod på en landejendom i Sporup.

Frihed og modet til at bryde de vante rammer er ofte historier, som er meget læst. Det var denne historie og Micahell Ravn bestemt også:

Læs også
Sagde farvel til alt det materielle: Fandt friheden i et telt
Abonnement

Juni: Væksten blev sat på pause

Plan- og vejudvalget satte i juni en plan for cirka 260 boliger i Resen ved Gødvad på pause, indtil der er styr på infrastruktur og daginstitutioner.

Netop boligudviklingen er diskuteret meget i løbet af 2021. Læs historien fra Resen her:

Læs også
Cirka 260 Birch-boliger skudt til hjørne: Der skal styr på infrastruktur og institutioner
Abonnement

Juli: Outdoor-aktører i strid om navn og tidspunkt

I juli kom det frem, at hele to aktører ville arrangere outdoor-festival i september. Det gav anledning til en hel del debat og kritiske bemærkninger fra begge sider. Kulturchefen og politikere forsøgte at redde trådene ud.

Læs også
Friluftslivet i krig: Strid om festivalnavn
Abonnement

August: Trækstien oversvømmet

Trækstien er beregnet til at skulle være farbar i 10 ud af årets 12 måneder mellem Silkeborg og Kongensbro. Og særligt i sommerperioden skulle der være særligt gode chancer for en tørskoet oplevelse.

Men i august gik Gudenåen så meget over sine bredder, at Trækstien blev oversvømmet ved Resenbro.

Men ellers slap vi for de store oversvømmelser i 2021:

Læs også
Nu er Trækstien oversvømmet
Abonnement

September: Den nye Jysk-chef er på plads

Jysk-koncernen og moderselskabet Lars Larsen Group har en række aktiviteter i gang i Silkeborg-området, og i september kunne selskabet præsentere den kommende direktør for Jysk-selskabet.

Han hedder Rami Jensen og har mange års erfaring i Jysk - og så er han fra Silkeborg

Læs også
Skal løfte Lars Larsens største succes: Den nye chefkøbmand er også fra Silkeborg
Abonnement

Oktober: Nordskovvej med lav fart

Knap var Nordskovvej indviet før diskussionen om fartgrænsen blev diskuteret. Flagermusene i området resulterede nemlig i en fartgrænse på 50 kilometer i timen i en del af året.

Det gik en del af året med at diskutere og forholde sig til.

Læs også
Farten skal være lav for at redde flagermus
Abonnement

November: Byrådsvalg - Okholm ude

Silkeborg gik i november til valg. Det fulgte selvsagt mange med i.

En stor historie var, at den nye borgmester hedder Helle Gade (S). Og en mindst ligeså stor og meget læst historie var, at Hans Okholm (SF) ikke opnåede genvalg:

Læs også
Okholm: Ramt men stolt
Abonnement

December: Kritisable forhold på plejecentre

I december skrev vi flere artikler om kritisable forhold på plejecentrene i Gødvad og Marienlund. Det kom der flere artikler ud af, og det var noget af det absolut mest læste i december. I særdeleshed denne om en tidlgiere næstformand i venneforening, som trak sig i protest mod forholdene på Marienlund:

Læs også
Fokus på kritik af Marienlund: Næstformand trækker sig i frustration
Abonnement

Indlæser debat