Midtjyske Meninger: Tanker fra et strygebræt

Af Inger Christensen Virklund

Lad det være sagt med det samme: Jeg kan godt lide at stryge. Skjorter, viskestykker og alt der imellem. Skabsstryger så? Nej, jeg vedgår det i al offentlighed, hvilket har medført, at jeg på min tidligere arbejdsplads blev mobbet, og der blev vendt øjne, når jeg indrømmede, at jeg også strøg viskestykkerne, lagde dem pænt sammen, så sømmen ikke kunne ses. Jeg klarede mobningen og har fortsat strygningen.

Hvorfor nu al den glatten ud? Tallerkener og glas er vel ligeglade? Rigtigt nok, men det er jeg så ikke. Der følger nemlig frynsegoder med i dette arbejde. Mangen en elevsamtale, mange undervisningsforløb og overvejelser for og imod er blevet vendt og drejet i takt med, at pressefolderne er blevet knivskarpe. Ting falder på plads, og skjorter bliver hængt op!

Som pensionist er der jo så ikke længere arbejdsmæssigt belæg for at overveje Silkeborg skolevæsens ve og vel. De klarer sig helt sikkert ganske udmærket uden mig, - men hvad med skjorterne? Stryges skal der herhjemme, og tænkes bliver der.

I aviserne og andre medier kan vi læse om problematik omkring kræftbehandling. Hvor er man sikret? Hovedstadsområdet og Aarhus skal man åbenbart vogte sig for. Jeg sørger lige for, at ryggen på skjorten er fri for folder, inden jeg er klar til ærmerne, og samtidig bliver jeg så ked af det og faktisk også lidt harm.

Kræftbehandling af forskellig art har naturligvis mediernes bevågenhed. Tak for det. Det er jeg nok ikke den eneste, der er taknemmelig for.

MEN, her er det så jeg skruer op for strygejernet, sætter fuld knald på programmet med damp: Det irriterer mig, og det gør mig vred og ked af det at høre diverse speakere udtale ordet »kræft«. Der siges ikke kræft, men kraaaft. Læg mærke til det. Bogstavet - æ- udskifter mange med - a- .

Kraft er noget andet. Kraft er det, de mennesker, der har kræft, skal bruge for at bekæmpe den grusomme sygdom. KræftER er det, vi andre skal have for at hjælpe og støtte de medborgere, som er diagnosticeret med sygdommen. Dem er der efterhånden desværre flere og flere af. Medborgere og familiemedlemmer, der har brug for vores hjælp. - Sygdomsramte, som ikke altid har kræftER til at bede om hjælp.

Bunken af skjorter er ved at skrumpe ind. På den sidste, hvide skjorte - str. 4 år - er der en lille, rar og godmodig bamse lige oven over brystlommen. Lad dette vartegn følge August. Han er nu klar til næste fest!