- Jeg er sgu da i orden

Hugo Helmig har tænkt forfærdeligt meget over, hvad andre mon mente og tænkte om ham, men den albumaktuelle sanger er så småt ved at lære, at man ikke behøver være perfekt, bare fordi man er kendt

Udgivet:03. marts 2019, 10.00

Læsetid:9 minutter

Håndtrykket er fast, smilet er bredt, og energien, der kommer fra ham, er afslappet åbenhed. Men han har det lidt turbulent, siger han. Humøret har svinget her i de sidste dage, for nervøsiteten har meldt sig i anledning af, at hans nye album »Juvenile« er på vej.

- Det er ikke sådan, at jeg begynder at råbe og blive sur. Jeg kan bare godt være lidt mere sårbar og blive såret over noget, min kæreste siger, selvom det egentlig er helt ligegyldigt. Der er meget inde i mig, der bevæger sig, der er mange bolde i luften. Det er gået så godt hidtil, så nu er man nervøs for, at det falder til jorden.

Det tror han nu ikke, at det gør, understreger han, men derfor kan frygten og tanken jo godt ligge der.

- Lige nu spiller jeg helt vildt meget et spil på PlayStation, for det hjælper mig til at lave noget andet. Det hjælper mig til at koble af. Min kæreste er så lidt træt af, at jeg skal koble så meget af ..., konstaterer han.

Der er gået næsten to år, siden Hugo Helmig debuterede med singlen »Please Don't Lie«, der blev den mest spillede danske sang i radioen i 2017. Senere fulgte ep'en »Promise«, og seerne fik mulighed for et kig ind bag facaden i dokumentarserien »Hugo og Helmig« på DR3, der fulgte den unge århusianer i det første år af hans karriere.

Dengang boede han stadig hjemme hos mor og far, nu tager han imod i sin og kæresten Maries fælles lejlighed og undskylder høfligt for rod, som ingen andre kan få øje på, mens den engelske bulldog Rolf gør sit bedste for at bevise, at man sagtens kan være en kæleglad charmetrold, selvom man basalt set ligner én stor muskel med snude.

At føle sig lille...

Vil du have fuld adgang til alle artikler på midtjyllandsavis.dk?

Første måned for 19 kr.

Herefter 99 kr. pr. måned

KOM I GANG NU
OG LÆS ARTIKLER OM 2 MIN.
MobilePay

Tilbuddet gælder kun nye kunder og abonnementet fortsætter til normalpris. Nem opsigelse. Har du benyttet dig af tilbuddet inden for de seneste seks måneder? Se din pris her

Ønsker du kun at læse denne artikel? Køb dagsadgang her

Er du interesseret i e-avisen eller avisen leveret i din postkasse? Klik her

Allerede abonnent? Log ind