Busbjergspillene inviterer på nytårskur

75 års jubilæet skal markeres

14. januar 2020, 13.44

I jubilæumsåret genopfører Busbjergspillene »Annie«, der også var på plakaten i 2010. Foto: Jakob Stigsen Andersen

ULSTRUP I år er det 75 år siden, at foreningen bag Busbjergspillene blev stiftet.

Det skal fejres med manér, og derfor inviterer Busbjerg-folkene alle medlemmer og andre interesserede til nytårskur.

Den holdes på lørdag 18. januar i samlingssalen på Ulstrup Skole - med bobler og kransekage og selvfølgelig med sang og musik.

Busbjergkoret medvirker, og de dygtige Busbjerg-børn står for et underholdende indslag.

Sommerens hold præsenteres

Gæsterne vil også få en festlig introduktion til 2020-forestillingen, »Annie« - en musical, der bygger på en gammel amerikansk tegneserie om lille forældreløse Annie, der skal grueligt meget igennem, før alt ender godt.

Ved nytårskuren præsenteres årets hold af skuespillere, fortæller Busbjergspillenes informationschef, Lisbeth Erfurth Gaba. sinn