Ans

Sommermusik i Ans Kirke

14. juli 2021, 07.39

Anette Jungild spiller klaver ved aftensangen.

ANS Tirsdag den 20. juli om aftenen er sommermusik i Ans Kirke med sang og orgelspil. Programmet vil veksle mellem kendte sommersange fra højskolesangbogen og liflig orgelmusik.

Man skal synge »Du danske sommer, jeg elsker dig«, »Se dig ud en sommerdag«, »Nu er dagen fuld af sang« og mange andre.

Alle sangene bliver akkompagneret af kirkens organist Anette Jungild fra klaveret oppe foran i kirken. Ved orglet sidder Flemming Dreisig (tidligere domorganist ved Københavns Domkirke), som mellem sangene vil spille liflig orgelmusik. Man skal blandt andet lytte til musik af Grieg, Buxtehude, »fuglefløjt-variationer« af Sæverud, Daquins »kuk-kuk« og festlig fanfare af Lemmens.

Der er fri entré.

Indlæser debat...