Drewsen tripper …

30. marts 2020, 12.07

Foto: Martin Ballund

STATUEN I lørdagsavisen foreslår Knud Erik Bang, at Drewsen sættes tilbage på Papirtorvet. Jeg støtter forslaget!

Nu har Drewsen stået på sit skæve fundament på Torvet i så lang tid, at man kun kan afvente en truck til en snarlig flytning - i værste fald til et hengemt depot.

Drewsens placering på Torvet i dag virker ganske provisorisk. Hvor han står, kan han til hver en tid flyttes, når Riverboat, Regatta, EU-marked eller danseglade studenter ytrer ønsker om mere bevægelsesplads. Men er det rimeligt? En statue bør stå permanent og kunne hvile i sig selv. Vi flytter jo heller ikke rundt, efter for godt befindende, på vores mindesten.

Enhver by-arkitekt kan se, at Drewsen er »på valsen« - hvis han »skal hjem«, skal han fundamenteres!