På pinde med rebel

5. september 2019, 16.00

bjerringbro Et strikkeforedrag med strikkerebellen Mette Larsen i Gudenåhuset er et godt tilbud, hvis man har lyst til at give slip på regler og alt, hvad man har lært om, hvad man kan og ikke kan inden for strik?

Det sker 12 september i Gudenåhuset.

Mette Larsen praktiserer, det hun kalder grænseløs strik og har derfor fået tilnavnet strikkerebel. Grænseløs strik er en strikkeform uden opskrifter, hvor kreativiteten og fantasien flyder frit. Under foredraget berøres også, hvordan Mette Larsen fandt frem til strikkeformen. Livet tog nemlig en drejning, der gjorde at Mette Larsen måtte se livet på en ny måde. Men trods stress og pres ville hun strikke og strikke gør hun stadig. Bare på hendes måde.

- Strik er for mig en rejse hver eneste gang et eventyr, hvor alt kan ske, og alt sker – tro mig. Her gælder ingen regler, ingen jantelov, kun lyst og en ubehændig lyst til bare at gøre det jeg har lyst til, Mette Larsen. ks