Sortér i udsagn om personalesager og lavdosis-CT

12. oktober 2020, 13.46

Foto: Martin Ballund

SYGEHUSSAGEN I et læserbrev bragt i Midtjyllands Avis 5. oktober skriver læserbrevsskribenten, at lavdosis-sagen fra Silkeborg vil betyde, at 400 lungekræftpatienter årligt vil dø som følge af sagen. Skribenten mener, at vi som hospitalsledelse dermed vil være direkte ansvarlig for 400 unødige dødsfald, og indikerer samtidig, at sagen handler om, at der er »dygtige overlæger, man ikke kan lide«.

Lad os slå fast med det samme, at vi i hospitalsledelsen sætter utrolig stor pris på alle vores mange dygtige overlæger. De gør hver dag - sammen med hospitalets øvrige engagerede og dygtige faggrupper - en kæmpe indsats for vores patienter og for at udvikle vores hospitaler og tilbud.

Samtidig er vi nødt til at protestere kraftigt mod påstanden om, at 400 patienter unødigt vil dø på grund af sagen fra Silkeborg. Den påstand finder vi helt urimelig og uden grundlag. Der er brug for at sortere i de mange igangværende debatter:

1. Ændring af henvisningskriterier til lavdosis-CT i Silkeborg

Flere medier gengiver i disse dage, at grundlaget for sagen om lavdosis-CT og fratrædelsesaftalen for Ulrich Fredberg alene er udløst af udtalelser fra Dansk Lunge Cancer Gruppe.

Dansk Lungecancer Gruppe (DLCG) er blandt de fremmeste kliniske eksperter i udredning af lungekræft i Danmark og derfor også rådgivere for Sundhedsstyrelsen i forhold til retningslinjerne for lungekræft-udredning. Men vi har ikke baseret hverken en fratrædelsesaftale eller en genundersøgelsesstrategi alene på DLCG’s udtalelse i Dagens Medicin i december 2019.

I december 2019 udtalte DLCG’s bestyrelse på gruppens hjemmeside og i Dagens Medicin kraftig kritik af brugen af lavdosis-CT i udredning af lungekræft på Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg. En sådan udtalelse kan vi som hospitalsledelse ikke ignorere. Vi iværksatte derfor en udredning internt. og vi modtog d. 19 januar 2020 en redegørelse fra Diagnostisk Center. Her blev det fastslået, at patienter med minimal mistanke om lungekræft kunne henvises fra praksis til lavdosis CT, og at denne praksis ikke var anmeldt som et protokolleret forskningsprojekt. Det førte til, at vi sammen med Region Midtjylland i februar 2020 spurgte Sundhedsstyrelsen om styrelsens vurdering.

Sundhedsstyrelsen skrev: »at hverken røntgen, ultra lavdosis eller lavdosis CT-skanning af brystkassen er velegnet til udredning, når der er en klinisk mistanke om lungekræft, da ingen af undersøgelserne med sikkerhed kan udelukke lungekræft. Således kan centrale dele af brystkasse, hvor lungekræft i nogle tilfælde starter, ikke vurderes på en lav dosis CT-skanning« og »Opsummerende, og i overensstemmelse med DLCGs vurdering, bør patienten udredes i pakkeforløbet for lungekræft, hvis det vurderes, at patienten kan have lungekræft«

På baggrund af svaret fra Sundhedsstyrelsen 28. februar ændrede vi henvisningskriterier for praktiserende læger til lavdosis-CT, så der ved mistanke om lungekræft henvises til fuld CT med kontrast.

Samtidig rådførte vi os med Styrelsen for Patientsikkerhed, der anbefalede os at sikre, at alle patienter havde fået den undersøgelsesform, de har ret til i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. På den baggrund er 625 patienters sager gennemgået, og en række patienter er blevet tilbudt fuld CT-skanning med kontrast. Inden udgangen af oktober afgiver Hospitalsenhed Midt slutrapport i sagen om genundersøgelser. Det er derefter op til styrelsen at vurdere sagen.

Vores ændring af praksis vedrørende lavdosis-CT og gennemgang af berørte patienters sager var således udløst af Sundhedsstyrelsens svar til Region Midtjylland, hvor Sundhedsstyrelsen gentog gældende retningslinjer, samt af rådgivning fra Styrelsen for Patientsikkerhed, da de er de relevante myndigheder på disse to felter.

2. Er Lavdosis-CT det bedste undersøgelsestilbud?

Vores undersøgelse har ikke på noget tidspunkt handlet om, hvorvidt lavdosis-CT er et godt eller dårligt tilbud - men om hvorvidt det er den undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen har anbefalet i sin retningslinje, og det efterfølgende svar til os i forbindelse med mistanke om lungekræft. Det er Sundhedsstyrelsen, som laver retningslinjerne og dermed anbefaler, hvilken undersøgelse eksempelvis lungekræftpatienter bør have.

Vi har undersøgt, om der var patienter henvist til lavdosis-CT, som burde være scannet med fuld CT. Undersøgelsens fokus og hospitalets opgave har ikke været at sammenligne røntgen versus lavdosis-CT eller lavdosis-CT versus fuld CT som undersøgelsesmetode.

Som hospital kan vi selvfølgelig være med til at udfordre eksisterende opfattelser og retningslinjer med data og resultater, ligesom vi konstant forsker og udvikler for at skabe endnu bedre tilbud til patienterne. Faglige diskussioner er helt på sin plads og til gavn for sundhedsvæsenets udvikling. Men i det daglige arbejde er vores opgave at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

3. Handler sagen om personer og læger, der er faldet i unåde?

En stor del af debatten har handlet om Ulrich Fredbergs fratrædelse som ledende overlæge på Diagnostisk Center i Silkeborg, og nogle har fået den opfattelse, at Ulrich Fredberg er fratrådt på grund af brugen af lavdosis-CT. Det er ikke korrekt.

Fratrædelsessaftalen handlede om samarbejdsproblemer gennem længere tid. Den handlede også om samarbejdsproblemer i den aktuelle sag - men ikke om, hvorvidt Diagnostisk Center overholdt retningslinjerne. Undersøgelsen af patientforløbene og den forestående slutrapport har derfor ingen betydning for personalesagen.

At der samtidig debatteres en personalesag fra Regionshospitalet Randers gør selvsagt ikke sagen mindre kompleks. Selvom nogle gerne ser de to sager kædet sammen, så er vi nødt til at sige, at vi som hospitalsledelse kun arbejder med ting, som foregår på Hospitalsenhed Midts hospitaler - det vil sige regionshospitalerne i Silkeborg, Viborg, Skive og Hammel Neurocenter.

Vi håber, ovenstående kan være med til at skabe overblik og sikre den saglige og nuancerede debat, som emnerne fortjener.