Ans

Ny avis på gaden i Ans-området

Midtjyllands Avis lancerer lokal avis med fokus på Ans og Fårvang

26. november 2019, 09.51

Ans Nyt udkommer første gang i dag og i morgen i Ans og Fårvang. Den husstandsomdeles med Kjellerup Tidende og findes desuden i en række forretninger i Ans, hvor den kan afhentes.

ANS Når medierne lige nu skriver om medier, handler det ofte om nedskæringer eller lukninger af titler.

Men Midtjyllands Avis går nu mod strømmen, og i denne uge er der premiere på en helt ny avis i det midtjyske, nemlig Ans Nyt, der kommer hver 14. dag.

- Ans-området er attraktivt. Ans ligger i en interessant trekant mellem Silkeborg, Viborg og Bjerringbro. Der er detailhandel, erhvervsliv, foreningsliv og tilflyttere. Ans er dynamisk og i vækst, og vi mener, byen og området fortjener sit eget medie, forklarer Alex Nielsen, administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør for Mediehusene Midtjylland, der udgiver Midtjyllands Avis, søsterdagbladet Herning Folkeblad og Ikast Avis.

Lokalt initiativ af lokale...