Designer-tyv: Børge Mogensen-stol stjålet i Ans

Udgivet:27. september 2022, 08.42

Læsetid:Under 1 minut

ANS En villa på Østre Langgade i Ans havde søndag den 25. september kl. 23 ubudne gæster.

Ukendte gerningsmænd havde pillet en liste af en rude og ad den vej kommet ind i husets stueetage, hvorfra de stjal en Børge Mogensen-stol, fortæller politiassistent Lasse Ivanøe.

Imens sov husets beboere på første sal. Indbruddet blev anmeldt mandag morgen, men tidspunktet kendes på grund af data fra husets alarmsystem.