Topchef fra Bryrup fylder 50

13. juni 2020, 07.45

FØDSELSDAG: Klaus Høegh-Hagensen fylder 50 år lørdag den 13. juni.

Klaus Høegh-Hagensen er administrerende direktør i Egmont Publishing i Danmark, hvor han har været topchef i snart seks år.

Selskabet er en del af den fondsejede mediekoncern Egmont, der står bag blandt andet TV 2 i Norge, Nordisk Film og en række biografer. Derudover udgiver Egmont Publishing flere magasiner.

Klaus Høegh-Hagensen voksede op i Silkeborg med en far, som var selvstændig, mens hans mor var sygeplejerske. Han er gift med Mette Høegh-Hagensen, der er financial controller i Arla.

Parret bor i Bryrup men har også en lejlighed i Nyhavn i København, som de bruger, når de arbejder i hovedstaden. De har to døtre. mtl