Ry

22-årig brækkede kæben efter opgør i Ry

8. oktober 2019, 09.26

RY Natten imellem lørdag og søndag udviklede et skænderi imellem to unge mænd under en privatfest i Ry sig så voldsomt, at de gik en tur ud på gaden. Her udviklede skænderiet sig til en slåskamp imellem den 19-årige og 22-årige mand fra Ry. Under voldelighederne fik den 22-årige mand et så hårdt slag i ansigtet, at han brækkede kæben og måtte hastes på sygehuset, hvor han kom på operationsbordet. Det oplyser landbetjent Vagn Steensiog fra Sydøstjyllands Politi. Efter opgøret fik landbetjenten en sms fra den 19-årige voldsmand om, at der var noget, de to skulle snakke om. Da de senere mødtes, erkendte den unge mand, at det var ham, der havde brækket kæben på den 22-årige, som han kendte i forvejen. Den 19-årige bliver nu sigtet for vold.

- bes