Peter Sig manipulerer med sandheden

Udgivet:21. januar 2022, 10.41

Læsetid:1 minut

Af Jørn Rye Rasmussen. Falstersgade 19 Silkeborg

INDFLYDELSE Jeg bliver nødt til at korrigere Enhedslistens manipulerende byrådsmedlem, Peter Sig Kristensen, når han i avisen tirsdag prøver at fortælle, at SF »på landsplan« er tilhænger af den såkaldte Hærvejsmotorvej.

Det passer jo simpelthen ikke, og det ved Peter Sig udmærket godt. Hans motiv til at »forklare« SFs politik er let gennemskueligt, og i øvrigt velkendt fra de foregående fire år.

Måske skulle han overlade det til SF, og så nøjes med at skamrose sit eget parti?

Læs også
Enhedslisten mod ensretning af 13’eren Enhedslisten mod ensretning af 13’eren
Læs også:
Enhedslisten mod ensretning af 13’eren

Sandheden om Hærvejsmotorvejen er jo, at det var afgørende for regeringen at lave et meget bredt forlig om fremtidens infrastruktur, og Venstre - og ikke mindst partiets trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen - stillede som en betingelse, at Hærvejsmotorvejen kom med i forliget. Det er altså Venstres pris og ansvar. SF er med i det store forlig, fordi vi fik en række forbedringer for den kollektive trafik med, foruden en stor pulje til forbedringer for bløde trafikanter, bl.a. flere cykelstier. Og så måtte vi æde projekter, som vi bestemt ikke bryder os om.

Enhedslisten holder sig jo altid ude af den slags forlig og foretrækker de rene hænders politik. Dem om det. Men jeg er da glad for, at Peter Sig er enig med SF om at gøre hovedvej 13 til en 2+1 vej. Det er det, man lokalt - også i byrådet - burde arbejde for, men som Peter Sig med sin adfærd lægger gift for.

Læs også
SF versus Enhedslisten SF versus Enhedslisten
Læs også:
SF versus Enhedslisten