112

Flere beboere fik besøg af en tyv: Mindre pengebeløb stjålet

19. november 2019, 09.51

SILKEBORG Politiet fik mandag flere anmeldelser om indbrud i Silkeborg.

Beboerne i en lejlighed på Aldersrovej fik fredag eftermiddag besøg af en ukendt gerningsmand. Han kom ind via den ulåste hoveddør, hvorefter han stjal et mindre pengebeløb.

I løbet af sidste uge var der indbrud i en villa på Højervej. Tyven brød et vindue op og var inde i huset. Men han stjal formentlig ikke noget.

På et tidspunkt mellem mandag eftermiddag og tirsdag morgen var der indbrud i en villa på Gudenåskrænten. Gerningsmanden brød en hoveddør op. Politiet har ikke oplysninger om, hvad der blev stjålet.