Coronasmitte lukker Vinderslev Børnehus

Formanden for Vinderslev Børnehus roser daglig leder og smittet pædagog for hurtig reaktion efter konstatering af coronasmitte

12. oktober 2020, 09.51

Formanden for Vinderslev Børnehus, Kamilla R. Schmidt, tager ingen chancer. Hendes søn Pelle har fødselsdag i morgen, men festen med vennerne er udskudt på grund af coronasmitte i børnehaven.

VINDERSLEV Lørdag blev forældrene til børnene i Vinderslev Børnehus ringet op af den daglige leder, Dorte Dupont Christensen, med beskeden om, at en kvindelig pædagog var testet positiv for coronasmitte.

- Medarbejderen ringede til os onsdag, og fredag fik hun svar om, at hun var testet positiv for coronasmitte...