Sandheden har for vane at afsløre sig selv

27. maj 2020, 12.18

FREDBERG-SAGEN Vi har været vidne til en historisk ledelseskrise i Hospitalsenhed Midt. Krisen har kostet en velfungerende børneafdeling i Viborg livet. Samarbejdet med Silkeborg Sygehus er faldet fra hinanden.

Man behøver ikke at have ret meget ledelsesforstand for hurtigt at indse, at den store mistillid til den åbenlyst inkompetence hospitalsledelse i Viborg er uoprettelig. Det er logik at få skiftet ud på de nødvendige pladser.

Hvorfor sker det så ikke?

Direktionen skulle for længst have foretaget udskiftningen af hospitalsledelsen. Desværre synes direktionen kun at fyre de tidligere velfungerende (Gert Sørensen, Lars Dahl, Tove Kristensen og senest Ulrich Fredberg). Ledelsesmæssige inkompetencer er tydeligvis ikke fyringsgrund hverken i Viborg eller i Aarhus.

Den væsentligste grund til, at direktionen har svært ved at fyre hospitalsledelsen i Viborg, er at direktionen jo selv har godkendt både pressestrategi og den håbløse pressemeddelelse i Fredberg-sagen. Det er inkl. godkendelse af anklagerne om løgnagtighed, svigt i patientsikkerheden og illoyalitet, hvilket senere måtte dementeres og blev tilbagevist af et imponerende antal eksperter. Denne pressemeddelelse alene burde have medført umiddelbar fyring og bortvisning af de ansvarlige, og ikke kun kritik fra forretningsudvalget.

Klar kritik fra forretningsudvalget og politikerne fik ikke kun hospitalsledelsen, men også Ole Thomsen og Pernille Blach Hansen som de øverst ansvarlige.

Det er derfor svært for direktionen at fyre hospitalsledelsen i Viborg, da direktionen jo selv er dybt involveret i sagen og godkendte nogle af de værste svinestreger.

Så må vi naturligvis forvente at Kühnau træder i karakter.

Hvorfor sker det så ikke?

Kühnau er handlingslammet, når det kommer til den direktion, der sætter den skjulte dagsorden i regionen. Han forsøger i stedet at bestikke silkeborgenserne med et symbolsk økonomisk plaster på såret, hvilket er historiens dårligste lederstil. I Viborg forsøger han kalde det en »personalesag«, skønt børneafdelingen i Viborg er faldet sammen og pilen peger direkte mod direktionen.

En alt for svag Kühnau har ikke forgængerens kompetencer og evner ikke den nuværende rolle som regionsrådsformand. Det er forhåbentligt hans sidste periode.

Vi må opfordre til oppositionen og få nogle ansvarlige i rød blok (Else Kayser og Hanne Roed?) til at træde i karakter nu og her og få skiftet ud på de nødvendige pladser. Ellers bliver der medarbejderflugt.

Hospitalsledelsen i Viborg bør udskiftes omgående.