Nyt provstiudvalg er på plads i Silkeborg

Der har været valg til provstiudvalg og Stiftsråd for ny fire-årig periode

1. november 2021, 10.45

Ny formand i Provstiudvalget er Bent Braüner, Bryrup.

KONSTITUERING: Menighedsrådene i Silkeborg Provsti har afholdt valg til Silkeborg Provstiudvalg.

Mandag den 1. november tiltræder derfor provstiudvalget for Silkeborg Provsti ny fire-årig funktionsperiode.

Provstiudvalget har konstitueret sig med Bent Braüner, Bryrup som formand og Erling Lemming, Gjern, som næstformand. Forretningsfører er provst Jakob Nissen.

Øvrigt valgte medlemmer er Frederik Grønfeldt, Balle, Inge-Merete Bro Hansen, Gødvad, Jørgen Due, Alderslyst og Sven Iversen, Funder.

Sognepræsterne har som repræsentant til provstiudvalget valgt sognepræst Per Rasmussen, Silkeborg.

Menighedsrådene har tillige valgt repræsentant til Aarhus Stiftsråd. Her var der genvalg til Tom Ebbe Jakobsen, Balle.

Udgåede af provstiudvalget er Hans Erik Christiansen, Kragelund, Jens Peder Jensen, Gødvad, Lars Aagaard Nielsen, Silkeborg og Kirsten Vase, Voel. MTL

Indlæser debat