Et magisk museum til magisk kunst

Udgivet:30. januar 2023, 11.41

Læsetid:1 minut

Foto: Martin Ballund

Af Bente Aarøe. Skovgårdsvej 12 Voel

1 måned siden

MUSEUM Ønsket om et nyt Museum Jorn kræver uddybning, skriver Christian Juhl. Det giver jeg gerne, og det er ikke buzz-ord, tværtimod snart gammeldags. Mærkeligt nok, kædes et nyt museum sammen med, hvad folk tror Asger Jorn ville ønske, hvad han tænkte, hvordan han var. Personligt tror jeg, at Asger Jorn havde ADHD, han havde 1000 tanker og ideer, der myldrede rundt i hovedet. Han var her og der. Var i gang med utænkelige løsningsmodeller og meget andet.

Havde Asger Jorn vitterligt ønsket, at hans kunst skulle hænge i medborgerhuse og vandrehjem, havde han sørget for det - men nej Asger Jorn forærende sin samling til Silkeborg i håbet om anderkendelse, ergo er den fantastiske samling Silkeborgs ejendom, som fortjener at komme op og ud i lyset, derfor skal vi bygge et nyt spektakulært Museum Jorn. En bygning der også kan rumme øvrige værker fra de mørke depotrum, hvor der kan tiltrækkes mere og anden verdenskunst og hvor der som nu, kan eksperimenteres.

For 25 år siden var Bilbao ved at syne hen - så byggede de Guggenheim-museet, og nu har byen cirka en million gæster om året, som også overnatter. Hvorfor skal vi ikke tænke stort i Silkeborg? Og her vil jeg minde om, at byggematerialer kan bruges til andet end firkantede kasser, som i øvrigt sikkert ikke tiltrækker de store investorer, for ved byggeri af nyt Museum Jorn, handler det ikke om gadelys, men meget mere.

Prøv at google Guggenheim Museet Bilbao, eller Louis Vuitton Fondation i Paris - det er magiske bygningsværker til magisk kunst.

Indlæser debat