Carlsson sendte svenskerne på hestekur

Den gamle svenske statsminister Ingvar Carlsson huskes for at have rettet op på økonomien. Det er mange år siden, men han har stadig noget på hjerte

8. november 2019, 11.45

Sveriges tidligere statsminister Ingvar Carlsson betegnede selv sin tilbagetræden fra svensk toppolitik som en følelse af lige dele vemod og lettelse. Siden sin afgang har han deltaget aktivt i samfundsdebatten. Han har desuden fået tid til at skrive flere bøger. Her er han fotograferet i 2015, hvor han deltog i begravelsen af Tysklands tidligere kansler Helmut Schmidt i Hamburg. Foto: Ritzau Scanpix

FØDSELSDAG: Han følger stadig med i politik og verdens udvikling, den gamle toppolitiker Ingvar Carlsson.

I september dukkede hans navn op på en liste med flere hundrede tidligere ledere, politikere, diplomater og militærfolk fra mange lande.

- Risikoen for et uheld med atomvåben har ikke været så stor siden Cuba-krisen, stod der i et bre...