Anders Ladekarl på vej til Kjellerup: Det værste er ikke at kunne hjælpe flere

Kriser og konflikter vænner han sig aldrig til, men som generalsekretær i Røde Kors oplever Anders Ladekarl dem på nærmeste hold. Det fortæller han om i Kjellerup i aften

3. september 2019, 16.02

Anders Ladekarl på Røde Kors felthospitalet i Al Hol lejren i Syrien. Mange opereres fra skader, de har gået med i ugevis og før, de kom frem til lejren.

KJELLERUP Anders Ladekarl er vant til at færdes i flygtningelejre og i katastroferamte områder som generalsekretær for Røde Kors. Alligevel var hans besøg i Al Hol for nyligt en »helt speciel oplevelse«. Lejren bebos af kvinder og børn fra IS-kontrollerede områder og ligger trøstesløst og ensomt i en brændende varm ørken.

- Det er mennesker, der har været på den forkerte side af historien. Alle kvinder går rundt med en niqab, som skjuler alt andet end deres øjne og gør det næsten umuligt at trænge igennem til dem. Sammen med dem er der 50.000 børn i lejren i forskellige farver og racer, siger Anders Ladekarl og fortsætter:

- De har intet sted at være, og intet land at vende hjem til, for ingen vil have dem. De havde en angst og nervøsitet for fremtiden, jeg ikke har mødt før. Selv mærkede jeg også en håbløshed over situationen, for nok kan vi bringe mad og vand, medicin og nødhjælp frem til disse mennesker, men den løsning, de har brug for, er både politisk og meget svær. Der føler jeg mig en lille bitte smule hjælpeløs.

Desuden fik Anders Ladekarl fra pårørende og myndigheder besked på ikke at kontakte de danskere, der er i lejren. Den sociale kontrol i lejren er så stærk, at det kunne udgøre en sikkerhedsrisiko for dem, hvis andre fik indtryk af, at de ikke længere sympatiserede med IS’ ideologier eller ønskede at rejse hjem.

- Men det var godt at se, at Røde Kors var der. Vi er den dominerende hjælpeorganisation i lejren og leverer hovedparten af maden og de medicinske tilbud og aktiviteter for børnene. Jeg er stolt over vores principper om at se udelukkende på de humanitære og menneskelige behov og ikke dømme folk.

Det samme gør sig gældende i Danmark, hvor Røde Kors driver sundhedsklinikker for udokumenterede migranter. Selvom de ikke har lovligt ophold, møder Røde Kors deres humanitære behov og deres ret til at se en læge, når de bliver syge.

Det understreger vigtigheden af Røde Kors’ principper og af den nu 70 år gamle Geneve-konvention, der indeholder regler for krig og sikrer beskyttelse og adgang for humanitær nødhjælp, mener Anders Ladekarl.

Når Anders Ladekarl besøger Kjellerup 4. september, er det for at hverve flere indsamlere til Røde Kors’ landsindsamling søndag den 6. oktober og dermed sikre opbakning til Røde Kors’ særlige mandat.

- Megen af den bistand, der gives i dag, er jo politiseret. Den gives til dem, regeringer synes bedst om og tror, de kan få noget retur fra. For Røde Kors er det derimod kun behovene, der tæller. Derfor er det så vigtigt for os at indsamle penge hos almindelige danskere, så vi kan fastholde disse principper og yde nødhjælp – uafhængigt af politiske interesser og alene baseret på de humanitære behov.

Håbløsheden i Al Hol lejren møder Anders Ladekarl faktisk meget sjældent. Modsat hvad man eventuelt kunne tro herhjemme i trygge Danmark, er viljen til overlevelse stærk efter en katastrofe. Uanset om det

og ikke kender deres fremtid, eller overlevende fra en katastrofal oversvømmelse i Filippinerne.

- Folk har en fantastisk overlevelsesevne, selv under de mest vanvittige forhold, og det er i virkeligheden det, der gør det muligt for os at hjælpe. Vi giver en lille hånd. Det er hjælp til selvhjælp. I sådanne situationer kan vores hjælpearbejde – selv med meget lidt – være med til at gøre en stor forskel, fordi vi netop giver folk det skub eller den håndsrækning, der skal til, for at de kan rejse sig igen.

At opleve netop det er en af de største privilegier ved arbejdet, erkender Anders Ladekarl.

- Jeg kan godt unde bidragsyder og andre der hjælper Røde Kors, at komme ud og opleve det, jeg gør, for indsatsen har en ufattelig stor effekt. Det er der jo mange, der stiller spørgsmålstegn ved – om hjælpen kommer frem, og om den gør en forskel. Men det gør den, det ser jeg hele tiden.

Det får midtjyderne mulighed også for, når generalsekretæren kommer og prikker dem personligt på skulderen onsdag 4. september kl. 19 i Røde Kors’ frivillighus Mosaikken i Kjellerup. Hvis han da kan overtale dem.