To mænd sigtet for uro til halbal i Hampen

Udgivet:24. april 2017, 10.16

Læsetid:Under 1 minut

HAMPEN Lørdag aften var der halbal i Hampen og gadebilledet var præget af en del berusede mennesker.

Nogle af dem var lidt oppe at køre og politiet blev ved 01.30-tiden bedt om at lægge en dæmper på gemytterne.

To lokale mænd på 25 og 32 år var indblandet i noget tumult, og de står derfor til en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.