Varmt vand til jubi-sæson

Udgivet:12. maj 2022, 09.42

Læsetid:1 minut

THORSØ Når Tungelundbadet åbner dørene til klorvand på mellem 28 og 29 grader, åbnes dørene også til en 50 års jubilæumssæson. Selve dagen er fredag den 17. juni, men jubilæet fejres lørdag og søndag.

Op til den nye sæson har de mange frivillige været på arbejde fortæller formand for Tungelundbadet, Jette Laursen.

- Vi har sat nye bænke op i omklædningsrummene, der er kommet væghængte toiletter, hvillet gør det lettere at gøre rent, og så er der malet en del. Bare for at nævne nogle af forbedringerne, siger formanden.

Sidste sæson var 10.000 besøgende i Tungelundbadet.

Indlæser debat