»Naturen i Vrads - den er sgu godt lavet«

Hvordan er man turist på naturens præmisser ? Er man meget stille? Har man forberedt sig og læst på lektien og studerer fugle, fauna og landskaber? Midtjyllands Avis tog forleden med den tidligere vinder af »Alene i Vildmarken«, Lars Nyhuus Henriksen, ud i naturen i Vrads - og svaret på spørgsmålet viste sig at være en gammeldags travetur og en god samtale

25. april 2020, 09.01

- Lad være med at gøre det til et stort projekt. Man behøver ikke at trække i yogatøj - og naturen er også ligeglad med, hvilket mærke der står i vindjakken. Start med at slukke for computeren og kom af sted, siger Lars Nyhuus Henriksen.

BRYRUP Man skal være i god form for at følge med Lars Nyhuus Henriksen på en helt almindelig travetur i den natur ved Vrads, som han holder så meget af.

Over stok og sten går det. Fra p-pladsen ved Lystrupminde Naturskole på Lystrupmindevej og videre på smalle stier, hvor journalisten og fotografen på ...