Kineser får ti måneders fængsel for snyd på casino
Kineser brugte skjult kamera til at snyde sig til store gevinster på casino. Det koster ti måneder i fængsel.
Udgivet:19. september 2023, 13.27
Læsetid:1 minut
Den 41-årige kineser snød sig til gevinster på over 600.000 kroner. (Arkivfoto).
KØBENHAVN En 41-årig kineser er blevet idømt ti måneders fængsel for at snyde sig til gevinster på 600.000 kroner på et casino i København.
Det skriver anklagemyndigheden hos Københavns Politi tirsdag på det sociale medie X.
Kineseren er samtidig blevet udvist af Danmark med indrejseforbund i seks år.
Kineseren er dømt for i fem tilfælde at have snydt casinoet ved at aflure kortrækkefølgen. Det er blandt andet sket ved at bruge et skjult kamera, lyder det fra anklagemyndigheden.
/ritzau/