Midtjyske Meninger: Dem, der knokler

27. august 2020, 12.42

Foto: Jakob Stigsen Andersen

Vi hører om dem igen og igen. Vi ser dem på tv og i reklamer. På sociale medier og i malende vendinger fra den ene politiker efter den anden. Det handler om dem, der knokler. Socialdemokratiet og dele af fagbevægelsen synes at have inddelt befolkningen i to grupper. Dem, der knokler og så alle vi andre.

Senest skrev Viggo Thinggaard, formand for LO Silkeborg-Favrskov, om »…en tidligere pension til dem, der har knoklet hele livet«. Dermed må vi forstå, at vi er nogle, der ikke har knoklet. Jeg er åbenbart selv i blandt dette magelige folkefærd. Jeg har således slappet af med tre år på Silkeborg Handelsskole efterfulgt af små fem år i hængekøjen på handelshøjskolen. Siden da har jeg passet mine afslappende jobs i forskellige indkøbsfunktioner i nogle af landets største virksomheder. Knoklet har jeg i hvert fald ikke, hvis vi følger Socialdemokratiets definition.

Min lillebror har til gengæld knoklet. Han er smed og indledte sit arbejdsliv, da han var 16 år. Desværre har han heller ikke gjort sig fortjent til Socialdemokratiets fortjenstmedalje i form af en tidlig pension. Lillebror har været så naiv selv at spare op til sin pension. Pokkers også. Så han har altså heller ikke knoklet.

Hvem kan vi så hive op af hatten? Min hustru! Hun knokler i hvert fald. Både med sin mand, småbørn og sit arbejde som pædagog. Hun må da være iblandt den knoklende skare. Gang på gang er netop hendes faggruppe blevet fremhævet af regeringen. Med ansigterne lagt i tilpas medfølende folder, har vi hørt Mette Frederiksen tale om denne forreste front i krigen mod corona. Pædagogen. Sygeplejersken. Politibetjenten. De er velfortjent blevet rost og fremhævet, men er de blevet tilgodeset af regeringen? Har de fået hjælpepakker eller 1.000 kr. sendt med posten som pensionisterne og andre på overførselsindkomst? Svaret er nej. Vi har en regering, der støtter det stillestående og bremser, hvad der er i bevægelse.

Det er på grænsen til det kvalmende at se en skatteminister stå og skamrose sig selv for at bruge andre folks penge. Regeringen synes ikke at have skyggen af respekt for dem, der skaber grundlaget for hele velfærdssamfundet.

Desværre trives arrogancen i det regeringsbærende parti. Også lokalt. Senest så vi Rune Kristensen (S), rette en skarp kritik af borgmesteren, da denne tillod sig at stille spørgsmål til brugen af mundbind. Sådan noget må man ifølge Rune Kristensen slet ikke spørge om. Det bekymrer mig, at en folkevalgt har en sådan tilgang til demokrati.

Misforstå mig nu ikke. Nedslidte skal hjælpes. Er du syg, skal du gå hjem fra arbejde. Jeg beder ikke om penge, skattelettelser eller anden hjælp. Jeg beder blot om respekt. Respekt for de mennesker, der driver virksomhed, betaler til fælleskassen, tager enorme risici og bruger ganske mange timer af døgnet på et arbejde. Drop arrogancen og flosklerne om dem, der knokler. Ellers ender det med, at ingen knokler. Og da er

Danmark

fattigt.