Ejerledere har også brug for at »læsse af«

Udgivet:16. december 2020, 12.22

Læsetid:2 minutter

2 år siden

TRIVSEL For nylig kunne man her i avisen læse om, at »18 erhvervsledere skal gå sig til mental sundhed« i projektet »Walk Away«, hvor 18 ejerledere fra egnen bruger gåture, en erhvervspsykolog og hinanden til at styrke trivslen.

Velliv Foreningen støtter med glæde projektet med 324.720 kroner, så ejerlederne får mulighed for at styrke deres mentale robusthed og udbygge deres netværk gennem projektet. SMV’er er nemlig et særligt fokusområde for Velliv Foreningen i vores almennyttige arbejde for at fremme mental sundhed i arbejdslivet. En analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Team Arbejdsliv peger på, at det særligt er SMV’erne, der mangler redskaber til at styrke den mentale sundhed. Samtidig er der få indsatser, der er tilpasset de små virksomheders behov.

Der er ellers brug for en øget indsats. Andelen af erhvervsaktive, der rapporterer om depressive symptomer, angstsymptomer eller søvnbesvær har været konstant stigende i årevis ifølge samme undersøgelse.

Derfor giver et koncept som Walk Away god mening, da formålet netop er at skabe et rum, hvor de deltagende - i selskab med en erhvervspsykolog - også får mulighed for at »læsse af«
Lars Bo Pedersen

Zoomer man særligt ind på ejerlederne fremhæver de, at det kan være hårdt, at deres medarbejdere »læsser af« på dem, også selvom de går ind for åbenhed og dialog ledere og medarbejdere imellem. Det viser en analyse, Velliv Foreningen tidligere har fået udarbejdet af Tænketanken Mandag Morgen.

I disse pandemitider er det ikke svært at forestille sig, at der er og har været brug for endnu mere »aflæsning« ude blandt de små og mellemstore virksomheder. Derfor giver et koncept som Walk Away god mening, da formålet netop er at skabe et rum, hvor de deltagende - i selskab med en erhvervspsykolog - også får mulighed for at »læsse af«.

Læs også
18 erhvervsledere skal gå sig til mental sundhed 18 erhvervsledere skal gå sig til mental sundhed
Læs også
18 erhvervsledere skal gå sig til mental sundhed

Vi bilder os selvfølgelig ikke ind, at dette enkeltstående projekt med et trylleslag fjerner de udfordringer med trivsel og mental sundhed, der måtte være. Men støtten er ét led i mange indsatser, der skal styrke de små og mellemstore virksomheders udvikling og fremme mental sundhed i arbejdslivet. Det har aldrig været mere relevant.