Det er ikke nogen kunst at fjerne mundbindet Brødsgaard

1. december 2021, 09.10

KUNTSVÆRKER Nu da hverdagen ovenpå kommunalvalget er vendt tilbage og de gode indtægtsgivende skatteyderbetalte poster er blevet fordelt blandt visse fritidspolitikere, må man forvente at den radikale formand for byrådets KULTUR-, fritids- og idrætsudvalg Johan Brødsgaard tager sig sammen og offentligt fortæller, hvor nogle kunstværker er henne.

Hvis han og rådhuset vel at mærke kan finde dem. Midtjyllands Avis kunne 30. oktober berette, at det kommunale system havde udvist en respektløs handling overfor kunstværker, der i 1970’erne blev opstillet i Vestergade og betalt af Gågadeforeningen Vestergade-Tværgade. En værdifuld Henry Heerup-skulptur havnede siden på en oplagsplads på den kommunale entreprenørgård og kun takket været avisens omtale fundet frem. Johan Brødgaards lovede - konfronteret med fundet - at skulpturen nok skulle finde en passende placering - eventuelt ved en legeplads eller i en skolegård! Hvorfor dog ikke få skulpturen flyttet tilbage til sin rette plads i Vestergade?

Fem vandkummere med mange keramiske sten, udført af keramikeren Erik Nyholm forsvandt sporløst i forbindelse med en gågaderenovering i 2002. Og ingen i forvaltningen kan fortælle Nyholms efterkommere - trods forespørgsler - om hvor dette kunstværk er forsvundet hen.

Jeg har allerede mandag 1. november i et læserbrev bedt John Brøds-

gaard om at fortælle hvor Nyholm-værket befinder sig. Det samme gælder et maleri, Aalborg-kunstneren Knud Erik Færgemann fremstillede i 1996 til Silkeborgs byjubilæum. Maleriet var grundlag for 150 litografier og et stort antal plakater, solgt til at fejre byjubilæet.

Jeg har i en mail til samme Brødsgaard 21. november anmodet om at han til offentligheden fortæller, hvor kunstværkerne befinder sig - for de kan da vel ikke bare være sunket i jorden. Borgerne må gå ud fra at der er styr på den slags på rådhuset.

Folkesocialisten Lars Hansen oplyste for nogle dage siden i avisen, at han ikke måtte påtage sig udvalgsformandspost for sin hustru.

Måske synger Johan Brødsgaard - med sin påfaldende tavshed - også den gamle revyvise: »Men det må jeg ikke for moar«.

Indlæser debat