Qatar og regnbuebind

Udgivet:22. november 2022, 10.59

Læsetid:2 minutter

Jakob Skovenborg her et BnB, hvor han har haft fem ukrainere boende siden 2. marts. Han fortæller om den oplevelse, og hvordan han har hjulpet ukrainerne med et blive registreret hos kommunes jobcenter. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Af Jakob Skovenborg. Baggesensvej 2 Silkeborg

RETTIGHEDER Der er gået fuldstændig selvsving i vores vesteuropæiske regnbuebevægelse. Jeg køber fuldstændig og aldeles 100 procent ind på, at vi skal inkludere diversiteten blandt mennesker. Men jeg er måske ikke helt enig i, at vi skal forvente, at resten af verden bevæger sig i samme tempo som os.

Lad os lige kigge lidt bagud i vores egen historie. Da vi fik HIV i 80’erne, så var der mænd der blev ramt af AIDS, der var næsten 100 procent dødelig. Sandsynligheden for at du var bøsse, hvis du havde AIDS, var meget stor. Du kunne være både bøsse og afdelingsdirektør i en større dansk bank, uden at du var sprunget ud som bøsse. Dengang turde man ikke have en bøsse som afdelingsdirektør, så det kunne koste en fyrreseddel oven i sygdommen. I dag ville den vende fuldstændig modsat.

10. September 2009 fik den britiske matematiker og computerpioner Allan Turing en officiel undskyldning af det engelske parlament. For hvad? Allan Turing var hovedarkitekten bag dekrypteringen af tyskernes kodemaskine Enigma.

Mange mener, at det afkortede Anden Verdenskrig med måske to år. Og uden ham ville vi i Danmark være vokset op i Sovjetunionen.

Allan var bøsse og det var ulovligt i England op til 1967, hvor det blev lovliggjort for folk over 21.

Allan modtog en dom på to års fængsel i 1952. Men han vekslede den til en kemisk kastration. To år efter blev han fundet død i sin seng. Ved siden af lå der et syanidforgiftet æble, som der var taget en bid af.

Det skulle efter sigende ikke være tilfældigt at Appels logo netop er et æble, der på et tidspunkt netop også var regnbuefarvet.

Vi har i vesten haft tid til at vende vores hoveder til den nye normal. Vi kommer fra en verden, hvor vi for få årtier siden var lige så kulsorte inde i vores hjerner, som de er visse andre steder i dag. Skal vi ikke give andre den tid, som vi selv har haft?

Tiden arbejder trods alt rundt omkring i den rigtige retning.

Bare se Iran, hvor oprøret stille og roligt er ved at blive til en ny kulturrevolution.

Mere end 40 år efter at Ayatollah Khomeini indførte et rædselsregime af den værste skuffe.

Vel er det ikke sjovt at være marganiliseret eller ulovliggjort, fordi man har en anden seksualitet end den »normale«, men vi kan altså ikke redde hele verden.

Nå ja, så vil vi jo også gerne have Qatars olie og sælge feta til dem.

Indlæser debat