Sneen vælter ned - vejene er glatte

Mindre færdselsuheld på Motorvejen ved Hårup

11. april 2021, 10.53

Vejrguderne har glemt, at foråret er kommet. Sneen vælter ned. Foto: Peter Erfurt/24-7 News

SILKEBORG Sneen vælter bogstaveligt talt ned over Midtjylland, og politiet advarer nu imod pletvis glatte veje flere steder i Silkeborg-området.

Silkeborg Kommune oplyser, at der er saltet på de store veje.

Søndag morgen var der imidlertid et mindre færdselsuheld på Silkeborg-motorvejen i østgående retning på motorvejsbroen i Nordskoven mellem Resenbro og Hårup. Her var den ene vejbane spærret i en periode, mens vejbanen blev ryddet.

Midt på formiddagen er der stadig udbredt sne, og ifølge DMI er der først udsigt til, at nedbøren stopper ved aftenstid.