Midtjyllands Lufthavn beholder sin formand
Udgivet:27. januar 2018, 10.19
Læsetid:Under 1 minut
Udgivet:27. januar 2018, 10.19
Læsetid:Under 1 minut
Foto: Colourbox
KARUP Bestyrelsen for den fælles kommunale lufthavn i Karup har valgt formand for de næste fire år. Det blev igen borgmester H.C. Østerby, Holstebro. Næstformand er borgmester Ulrik Wilbek, Viborg.
I bestyrelsen sidder for Silkeborg Kommune, Martin Jakobsen.
For Ikast-Brande Kommune sidder Frank Heidemann Sørensen.
Til lufthavnens daglige forretningsudvalg blev der af bestyrelsen, udover det fødte formandskab bestående af H.C. Østerby og Ulrik Wilbek, udpeget bestyrelsesmedlemmerne Anne Mette Bang Rasmussen, Claus Bertelsen og Frank Heidemann Sørensen.