Afrika m.v.

Udgivet:27. januar 2022, 09.42

Læsetid:2 minutter

Af Erik Nyengaard. Aaviften Silkeborg

PIRATER Der sker af og til nogle besynderlige ting i Afrika. På det seneste ønsker Mali ikke hjælp fra danske militære logistikenheder, som fungerer som back up for de franske, som hjælper landet med at bekrige de fanatiske jihadister, som hærger landet. Hvad sker der? De russiske lejemordere er blevet indbudt. Stillet til rådighed af Putin.

Tilsvarende har det ikke været muligt at få kontakt med myndighederne i hele Guineabugten , for eksempel vedrørende domfældelse af eventuelle fangne sørøvere/pirater.

Det samme foregik der på den anden side af kontinentet, Somalia. Det varede flere år, før der blev givet grønt lys for indgreb fra de involverede samfund.

Afrika er ikke et sted hvor lov, orden og retssikkerhed står øverst på dagsordenen. Tilsvarende med koruptionsbekæmpelse. Bestikkelse og korruption martrer hele kontinentet.

Og hvem ved: Da pirateriet var på det højeste ud for Somalia, blev der jævnligt opført pragtvillaer i hele Østafrika. Der var udbredt enighed om, at det var bagmændene bag piratteriet, som stod bag disse byggerier. Og hvem siger ikke nej til at kapre et stort fragtskib, som kan indbringe flere hundrede milioner - i løskøbelse.

Var det dette, som stod bag afslaget om at afstå domstolshjælp til fregatten Esbern Snares indsats i Guineabugten ?

I TV 2 var der for nogen tid siden et indslag om en officer fra den nigerianske flåde, som består af nogle gummibåde. Denne mand var udstyret med kæmpekasket, men lignede ikke en engel. Men undskyld mig, jeg ved ikke hvordan engle ser ud på disse breddegrader.

Han ville gerne være med i sørøverjagten, men fortalte ikke om sin indsats i den forbindelse.

Det morsomme ved denne Esbern Snares indsats er, at den sandsynliggør hvordan vi fremover skiller os af med uønskede, domfældte personer, her i landet: Sætter skurkene i en gummibåd ud for tremilegrænsen, hvorfra de kommer, og beder dem om at padle retur. Så har vi fået en hel del ud af denne mission. Det vil man sikkert sætte pris på - både i Kærshovedgård og Langeland.