Dement 75-årig i kritisk tilstand: Gik fra plejehjem og blev kørt ned på mørk landevej

5. december 2019, 10.47

FORLEV/SKANDERBORG En 75-årig mand fra Galten, som bor på et plejehjem i Skanderborg, blev i aftes klokken 19:30 kørt ned af en 49-årig kvindelig bilist fra Skanderborg. De skete, da den demente plejehjemsbeboer gik rundt på den mørke Låsbyvej ved Forlev. Den alvorlige ulykke skete knapt to timer efter, at personalet på plejehjemmet havde alarmeret politiet om, at den 85-årige var forsvundet.

- Vi var i gang med at lede efter manden i området, da vi fik alarmopkaldet om, at han var blevet påkørt på Låsbyvej, siger vagthavende ved Sydøstjyllands Politi, Stig Simonsen.

Manden blev så ilde tilredt under ulykken, at han blev overført til Skejby Sygehus, hvor hans tilstand her til morgen stadig er kritisk. Sydøstjyllands Politi vil ikke oplyse, hvilket plejehjem i Skanderborg, der er tale om.

-bes