Ferielukning: Nødråb fra brugere af Rosengårdcentret

10. juli 2019, 12.09

FERIETID Nu nærmer sig tiden, hvor de travle, både frivillige og ansatte på Rosengårdcentrets gode madsted, skal have en velfortjent sommerferie. Alle takker for servicen der er ydet os i den forgangne tid. Flere frygter tiden i sommerferien, hvor skal vi gøre af os, flere er flyttet til området, for at kunne komme her, ikke blot for at nyde den gode mad, men også for at komme sammen med ligesindede ældre borgere, få en god sludder, et slag kort, billard og andre gode ting, som findes her.

Kære politikere HJÆLP os med hverdagen igen i sommerferien. Mange er så svage, de ikke kan komme til Marienlund Plejecenter for at få deres varme mad. Derfor dette nødråb fra en flok pensionister, der i dag var samlet til hygge, og spisning, og husk, det er jo os, der er skyld i den velfærd, der er til stede i hverdagen!