Stærkt musikefterår

Udgivet:21. juni 2022, 10.06

Læsetid:1 minut

favrskov Sebastian, Outlandish, Anne Dorthe Michelsen, Claus Hempler og Rasmus Lyberth - blandt andet.

Så mange kendte og populære navne fra den rytmiske, danske musikscene er på plakaten i kommende sæson i Favrskov, og billetsalget er nu i gang til de gode musikoplevelser, når efteråret igen sniger sig ind på os.

Musiksæsonen indledes i Ulstrup, hvor Elro-fonden har givet Ulstrup Bibliotek tilskud til en blueskoncert med sanger og musiker Michelle Birkballe den 7. september. I Hammel er både Claus Hempler og Sebastian på plakaten med solokoncert i efterårets løb.

Lokale Sallvation Gospelkor giver koncert på Ulstrup Bibliotek, og i Sløjfen kan man se frem til at opleve både jazz og blues med henholdsvis Advokatens New Orleans Jazz Band og Grarup All Stars. Jazzkoncerten er også støttet af Elro-fonden og finder sted under Elro-dagene i september. Det er også lykkedes Sløjfen at få fingre i Outlandish, som gennem snart tyve år har udgivet musik og spillet over det meste af verden.

I Hinnerup Kulturhus får man mulighed for at opleve Anne Dorthe Michelsen, Gary Snider og Rasmus Lyberth.

Trioen Zenobia synger og spiller julen ind i Sløjfen i december.

Indlæser debat