Badeanstalten 100 år: En kulturel perle uden bling-bling

Foreningen Badeanstaltens Venner tæller 160 medlemmer, der arbejder for bevarelse af byens varmtvands-badeanstalt

28. november 2020, 16.52

- Det er vigtigt, at Badeanstalten fastholder en sjælden kultur, som er ved at forsvinde i vores samfund. I dag er børn eksempelvis meget bornerte. De bader ikke i skolen. Det synes jeg er en skam. Vi skal jo lære, at nogle er høje, nogle lave og nogle er mere buttede, siger Jette Lyngholm, formand for foreningen Badeanstaltens Venner. Artiklen her stammer fra Badeanstaltens jubilæumsavis, som blev udgivet sammen med Midtjyllands Avis lørdag den 28. november.

- Min opgave er, at det her sted skal bestå. Sådan en kulturel perle ville være forfærdelig at lukke, siger Jette Lyngholm, formand for Badeanstaltens Venner.

Foreningen har til formål at bevare badet og sikre, at der ikke bliver lavet for meget om under renovering og modernisering.

- Der er masser af wellness-steder med varme i gulvet, marmor, bling-bling og luksus. Det her er det oprindelige, siger Jette Lyngholm, der i sin egenskab af idrætslærer fik øjnene op for Badeanstaltens kvaliteter.

- Jeg var voksenunderviser på Ørnsøcentret, hvor vi havde mange langtidsledige. Flere var gået ned med stress. Jeg tog dem med i dampbadet, hvor jeg bare kunne se hvor velgørende, det var for dem. Man går ned i kælderen, man går ned i tempo, man går ned i stress. Det her er et sted, hvor man bare får lov til at »være«, siger hun.

Efterfølgende erfarede hun, at flere af de mennesker, hun havde introduceret til badet, skabte deres egne nye fællesskaber, som stadig bruger Badeanstalten som en ramme for deres aktiviteter.

Og står det til Jette Lyngholm og Badeanstaltens Venner, skal der fremover skabes flere sociale netværk i Badeanstalten.

Fastholder sjælden kultur

- Det er vigtigt, at Badeanstalten fastholder en sjælden kultur, som er ved at forsvinde i vores samfund. I dag er børn eksempelvis meget bornerte. De bader ikke i skolen. Det synes jeg er en skam. Vi skal jo lære, at nogle er høje, nogle lave og nogle er mere buttede. Og vi skal lære vores børn og unge at være tilfredse med deres krop, siger Jette Lyngholm.

Med opgaven om at bevare Badeanstalten følger også behovet for at lokke nye brugere ned i kælderen på Hostrupsgade. Som det var tilfældet med Henning Honoré i midten af 1980’erne.

- Jeg skulle jo ind og se, hvad det var for noget, siger Henning Honoré, hvis hustru på daværende tidspunkt arbejdede i Badeanstalten.

Siden er han kommet i badet hver uge og var en af initiativtagerne til foreningen Badeanstaltens Venner.

Nykogte æg og snak

I dag er Henning Honoré pensionist og kommer i Badeanstalten for at blive varmet igennem og ikke mindst for at nyde godt af stedets sociale dimension.

Hver lørdag morgen følges således et fast ritual, der begynder med et knus fra den kvindelige bademester, inden han ligger og nyder varmen i dampbadet en halv times tid.

Klokken otte er der kaffe, nykogte æg og lørdagssnak med de andre brugere.

- Da jeg første gang gik ned ad trappen til Badeanstalten, vidste jeg ikke, hvad jeg gik ind i.

- I dag er det sådan, at hvis jeg ikke har været i bad her om lørdagen, så er min dag ikke i orden, siger Henning Honoré.

Værne om Badeanstalten

Et medlemskab af Badeanstaltens Venner koster 200 kroner, og for de penge får medlemmerne fire årlige invitationer til arrangementer i badet.

Det er blandt andet den årlige generalforsamling med gratis bad, mad og hygge, men herudover tilbydes medlemmerne et musikarrangement, et kulturelt fodbad med oplæsning af novelle samt et julearrangement med gløgg og æbleskiver.

- Alle arrangementerne er gratis for medlemmerne, så det er ren win-win, siger Jette Lyngholm om tiltagene, der skal sikre, at Badeanstalten forbliver et socialt og kulturelt omdrejningspunkt i Silkeborg.

- Silkeborg er en meget ung by, så det, der findes fra den gamle tid, skal vi passe på og værne om. Det er klenodier. Også for vores efterkommere, siger Jette Lyngholm.

- Da jeg første gang gik ned ad trappen til Badeanstalten, vidste jeg ikke, hvad jeg gik ind i. I dag er det sådan, at hvis jeg ikke har været i bad her om lørdagen, så er min dag ikke i orden, siger Henning Honoré, der har benyttet Badeanstalten siden midten af 1980’erne.
Læs også
Badeanstalten 100 år: Krigsveteran finder tid og plads til alle