Motorsavskunst på Ulstrup Slot

Udgivet:02. august 2017, 13.18

Læsetid:1 minut

ULSTRUp Det er i den kommende weekend, at arrangementet Carving by the castle afvikles på Ulstrup Slot. Her er der træf for kunstnere, der bruger motorsaven til at udtrykke sig kunstnerisk med.

Ikke færre end 25 motorsavs-kunstnere fra Tyskland, Polen, Norge og Danmark deltager.

Publikum kan følge med på helt tæt hold, mens deltagerne skærer deres værker ud af store træstykker, og til slut vil de forventeligt flotte skulpturer blive solgt på auktion.

Det er den nystartede forening Carving Favrskov, der står bag arrangementet.

Det tog kun ni dage at få samtlige 25 pladser besat.

På pladsen ved slottet vil der begge dage være salg af mad og drikkevarer og har man lyst, kan man gå en tur og nyde de smukke omgivelser omkring slottet.