Midtjyske Meninger: Børns vilkår

Af Inger Christensen Virklund

»Om hundrede år er alting glemt«.

Den talemåde er vist kendt af alle læserne af Midtjyllands Avis.

I dag, den 27. marts, kunne min mor være blevet 100 år, og hun er bestemt ikke glemt.

100 år blev hun så ikke, men det blev til 81 år på godt og ondt. Dette skal ikke være en nekrolog, men tværtimod en hyldest til livet.

Og hvordan var det liv så?

Dybest set rummer ethvert liv en historie, der i de rette hænder, kan fortælles og berige os alle.

Alligevel synes jeg, at min mors liv var specielt. En dag først i april 1923 blev hun som helt spæd afleveret af sin mor til et ungt par, som ingen børn havde. Hendes mor var garderobedame i et etablissement i København. Hun var blevet gravid med en dengang kendt revyforfatter og - sanger, Ludvig Brandstrup, men magtede ikke at have det lille barn, som så blev min mor.

Min mor voksede så op hos sine forældre i Tønning. Pengene var små, men min bedstefar havde et lille tømrer- og snedkerværksted, som holdt smørret på brødet.

Hun fandt jo efterhånden ud af, at hun var adopteret. Efter datidens gældende adoptionslov var det åbenbart »tilladt« at se sit biologiske barn.

Hvorfra ved jeg så det? Jo, til min konfirmation fik jeg en gave, som min mor gav mig sent om aftenen, efter jeg var gået i seng. Det var en fin guldring med en stor ametyst. Jeg husker, at vi besøgte en dame »fru Lippert«, når vi en gang imellem var i København. Her ved sengekanten fik jeg så fortalt hele historien: At gaven var fra min biologiske mormor. Fru Lippert.

Min mor syntes som ung, at hun var for stor, hun var for grim, og der var nok derfor ikke nogen, der ville gifte sig med hende. Hun tog sagen i egen hånd og tænkte: Der er to muligheder for at forsørge sig selv: Sygeplejerske eller lærerinde. Det sidste blev hendes levevej.

Min mor var nu hverken for stor og heller ikke for grim. For mig har hun været et forbillede, en støtte og en glæde og - jo ældre jeg er blevet - også en kilde til forundring over livet, og hvad det nu kan byde én, og hvordan man håndterer de vilkår, der er.

Her - i skrivende stund - søndag eftermiddag - har jeg lige haft besøg af en sød indsamler fra »Børns Vilkår«.

Hun fik, hvad jeg havde af kontanter.

Tak, mor.