Hvad mener Annette Roed?

14. maj 2021, 12.27

Foto: Martin Ballund

SYGEHUSET Initiativgruppen sidder tilbage med en forvirring eller forundring efter at have læst et indlæg fra den ene af de to lokale socialdemokratiske kandidater til regionsrådsvalget Annette Roed - hidtil valgt i Aarhus. I Midtjyllands Avis 11. maj kunne vi læse Annette Roeds ønsker om et sundhedshus i samarbejde med kommunen oppe på regionshospitalet.

Arbejder du for at ændre vores hospital til et sundhedshus. Eller arbejder du for en styrkelse af Regionshospitalet Silkeborg?

Initiativgruppen

Men ikke ét ord om, hvor der skal skaffes plads til det, hvor pengene skal komme fra, hvad det betyder af centralisering for borgerne. Eller hvordan det vil påvirke persona- lets mulighed for at udvikle hospitalets fremtid - som netop hospital.

Ønsket om et sundhedshus sker i samme fase som regionen og Annette Roed som formand for Udvalget for nære Sundhedstilbud sidder og skal afgive et høringssvar om en udviklingsplan for vort sygehus i Silkeborg!!!.

Læs også
Udviklingsplan med små og store tiltag i høring

Vi må derfor spørge Annette Roed: Arbejder du for at ændre vores hospital til et sundhedshus. Eller arbejder du for en styrkelse af Regionshospitalet Silkeborg, herunder de helt nødvendige anlægskroner, som er mere end partikammeraten Anders Kühnaus sølle 30 mio. kr. over tre år - sammenholdt med de trecifrede millionbeløb, der skal tilflyde de øvrige regionshospitaler.

Indlæser debat...