112

Alarm ved nybyggeri: Tyv skræmt væk

26. marts 2020, 10.08

foto: martin ballund

BORDING Overvågning og alarm sikrede tirsdag aften, at en byggeplads på Agervænget i Bording ikke blev tømt for værdier.

Klokken 21.13 gik alarmen og på videoovervågningen kunne ses en sølvgrå Toyota Avensis køre væk.

Lokalpolitiet i Herning fortæller, at billederne ikke kunne vise bilens indregistreringsnummer.

Tyven efterlod sig en bunke lægter foran nybyggeriet, og har tilsyneladende ikke stjålet noget fra byggepladsen på Agervænget i Bording.