Leder: Venstres annus horribilis

4. december 2020, 12.22

Foto: Jakob Stigsen Andersen

Venstre-folk i Silkeborg Kommune må se frem til nytårsaften. Da vendes kalenderbladet for sidste gang i 2020, og dermed sættes der punktum for et år, der må gå ned i historien som et annus horribilis for partiet på lokalt plan.

Seneste skuldertackling er Linda Lyngsøes partihop til Socialdemokraterne. Det kommer i kølvandet på eksklusionen af Gitte Willumsen i kølvandet på turbulensen i byrådsgruppen og det kaotiske opstillingsmøde i Silkeborg Nord. Når man oven i lægger den lokale partiforenings håndtering af efterveerne af opstillingsmødet, efterlades man med oplevelsen af et forslået parti uden tydelig ledelse og klar retning.

Det seneste partihop - hele seks har der i øvrigt været i denne byrådsperiode, hvad der ikke styrker tilliden til det lokale demokrati - betyder en forskydning af styrkeforholdet i byrådet.

Rød blok råder nu over 16 byrådsmedlemmer, mens blå har 14 og så har vi den radikale Johan Brødsgaard i midten.

Men i lokalpolitik kan andre kombinationer nemt materialisere sig, og alt i alt giver det anledning til at forvente en begivenhedsrig lokalpolitisk scene frem mod kommunalvalget næste år i november.

Nu skal man ikke tro, at Linda Lyngsøes partihop er uden udfordringer for Socialdemokratiet. Det er ganske vist en enig S-byrådsgruppe, som byder hende velkommen. Men hvordan forholder partiet sig nu til den aktuelle løsgænger Lars Hansen, der har et godt navn mod nord i kommunen? Satser S udelukkende på Lyngsøe med troen på, at hun beholder sine blå stemmer og supplerer med røde? Eller vælger partiet at køre både Lyngsøe og Lars Hansen i stilling? Hvis Hansen ellers accepteres på generalforsamlingen til foråret?

Udfordringen for borgmester Steen Vindum bliver at finde sine lederevner frem fra gemmerne og få styr på sin flok. For Venstres byrådsgruppe handler det om at genfinde et udtryk, så blå vælgere tror på dem som et borgmesterbærende parti.

Hans Krabbe i Lederen

Det kan den lokale socialedemokratiske ledelse gå og fundere over i jule- og nytårsdagene. For Venstre-ledelsen er det gode i situationen, at der næsten er et år til kommunalvalget. Så der er altså tid til at rebe sejlene og sætte kursen.

Udfordringen for borgmester Steen Vindum bliver at finde sine lederevner frem fra gemmerne og få styr på sin flok.

For Venstres byrådsgruppe handler det om at genfinde et udtryk, så blå vælgere tror på dem som et borgmesterbærende parti.

Læs også
Efter intern ballade: Medlem af Venstre vil skifte til Socialdemokratiet
+Abonnement

For Venstre i det hele taget gælder det om at opfinde en række mærkesager, der holder hjem i en valgkamp, der ligger lige om hjørnet.

Ellers kan 2021 og tiden efter valget sagtens blive et ny annus horribilis frem for et annus mirabilis.

Læs også
Linda Lyngsøe taler ud: Derfor forlader jeg Venstre
+Abonnement