Midtjyske Meninger: At være klummeskribent

Af Kim Dyrholm. Sydbyen Silkeborg

Når man er så privilegeret at skrive på denne fornemme plads i Midtjyllands Avis, medfører det ofte reaktioner. Lad mig understrege, at vi som klummeskribenter ikke er pålagt bestemte emner eller holdninger fra avisen, men må skrive om lige, hvad der passer os - og selvfølgelig inden for lovens rammer omkring injurie med videre.

Men når man skriver sine helt egne meninger, skal man også acceptere, at der kan komme reaktioner. Jeg bliver jævnligt stoppet på gaden, til SIF’s hjemmekampe eller kontaktet hvis jeg sidder på Café Picasso med en kop kaffe - og naturligvis også via mails og beskeder på alle mulige kanaler.

Indimellem ringes jeg også op, og jeg har endda oplevet, at der bliver banket på min dør, fordi man ønskede at kommentere på min klumme. Langt de fleste reaktioner er positive og konstruktive, men selvfølgelig er der altid nogen, som har behov for på en eller anden måde at vise deres utilfredshed med mine synspunkter.

Flere af de mest uenige tillægger mig skjulte motiver - at jeg for eksempel er skribent for Venstre, for Birch, for Jyske Bank et cetera. Og hver gang må jeg skuffe, da jeg overhovedet ikke er partipolitisk og aldrig har mødt hverken René Birch eller Anders Dam. Så det er helt og aldeles kun tanker inde fra mit eget hoved.

Noget andet jeg ofte er ude for, er at nogen gerne vil have mig til at skrive om noget bestemt. Det kan være en mærkesag, noget politisk, en uretfærdighed, infrastrukturen - og meget andet. Men den går ikke. Jeg kan sagtens blive inspireret, og hvis jeg hører om noget, som jeg også selv har en holdning til, så researcher jeg gerne på det og finder så måske stof til en klumme. Men jeg skriver ikke andres holdninger ind, som om det er mine egne.

Det der har overrasket mig mest i de år, jeg har skrevet klummer er, hvor virkelig sure nogen bliver over det, jeg skriver. Ofte er det endda nogen, man forventer et højere debatniveau fra, som bruger de værste gloser. Det kan både være byrådspolitikere, erhvervsfolk og akademikere. Og så er der selvfølgelig den faste gruppe, som stort set er negativt indstillet over alt udvikling som sker i Silkeborg - og som mener os tilflyttere (jeg har jo kun boet her i 35 år) ikke har respekt for byen og dens historie.

Men heldigvis er de sure og negative i stort undertal, og mange flere har tilkendegivet, at de er enige i eller inspireret af noget, jeg har sat fokus på. Jeg bilder mig ikke ind, at det i det store billede gør en forskel, hvad jeg har skrevet i en klumme, men synes alligevel det er et relevant indlæg i en debat, når jeg på reaktionerne kan se, at klummen bliver læst.

En dag blev jeg stoppet på gågaden af et sødt, ældre par, og manden spurgte: »Det er da dig, der skriver i avisen?« - hvilket jeg måtte erkende skete nu og da. »Jeg elsker bare at læse det, du skriver - jeg er ikke altid enig med dig, men det er bare bedst de dage, hvor det er dig, der skriver«. Se, det er en af de dage, hvor man smiler lidt ekstra. Og nu fik du en klumme mere fra mig. Det er faktisk nr. 100 siden 2015.