Trist, trist beslutning i byrådet

28. august 2020, 12.26

BESPARELSER MJA skriver at et stort flertal i Silkeborg byråd har besluttet at lukke de 19 midlertidige plejehjemspladser på Fuglemosen i Kjellerup fra 2021 som led i besparelser på ældreområdet!

Forstår ikke hvorfor besparelsen ikke sker på de 20 ubenyttede pladser i Silkeborg-området?

Nu skal ældre borgere med behov for midlertidig ophold på plejehjem fra den nordlige del af kommunen så til Silkeborg by, Sejs, Them eller hvad?

Transportmuligheder fra Thorning til Silkeborg med offentlig transport er ikke gode. Har man glemt, hvor vigtig det er, at pårørende kan besøge deres familiemedlem på midlertidigt ophold?

Det er vel et formål, at mange skal i eget hjem igen efter genoptræning, restitution efter sygehusophold og midlertidig ophold .

Det må være en ommer!

Forstår ikke, at byrådet tør spare på området gruppesygeplejersker, som underviser og støtter de mange øvrige personalegrupper i at udøver ældrepleje med stor faglighed og kvalitet.

Forstår ikke hvad det er byrådet har fået som grundlag for at stemme for de to nævnte besparelser, som har vidtgående følger for kommunens ældre og borgere med behov for hjælp til de daglige fornødenheder og sygepleje!

Det er en ommer, kære byrådsmedlemmer i Silkeborg kommune!

Kan vi frygte at besparelsen fra 2021 på daghjemspladser for demente også er på Fuglemosen i Kjellerup, er det da frygteligt!