Midtjyske Meninger: Hvem skal bestemme?

20. maj 2020, 12.05

Foto: Martin Ballund

Kurt Wissendorf Møller (KVM) skriver i tirsdagens kronik om »demokrati til tiden«. Han kritiserer - med udgangspunkt i en historisk fremstilling af demokratiets historie - at borgerne ikke bliver hørt. Altså at demokratiet ikke virker. Han foreslår derfor, at det repræsentative demokrati med de valgte politikere suppleres med folkeafstemninger og med kortere valgperioder, så »borgerne« … »hurtigere kan korrigere uenigheder med politikerne«. Endelig foreslår KWM, at store beslutninger om »infrastruktur og sociale områder« … »fremlægges offentligheden til bindende afstemninger«.

Jeg er helt uenig med KVM. Først og fremmest fordi han antager, at »borgerne« har »fælles interesser«. Men vi er jo ikke enige. Vi har ikke altid fælles interesser. Det er jo derfor, jeg har stemt på den, jeg er mest enig med - og ikke en anden.

KVM tager blandt andet udgangspunkt i, at det var et »borgeroprør« i sagen om Fredensgård - og dermed antager han, at hvis der var valg kort efter, ville udfaldet være blevet anderledes. Det er jeg ikke så sikker på. Jeg vil for det første betvivle, at det var et »borgeroprør«. Det var naturligvis en heftig debat, hvor mange interesserede sig for sagen. Der har aldrig været så mange høringssvar (hvoraf en del vist var enslydende, fordi det tæller jo mere når mange enkeltpersoner afgiver høringssvar). Men hvis antallet af høringssvar og debatten i avisen skal være det eneste, politikerne skal lytte til, vil det ikke afspejle den forskellighed vi har imellem os. Mon ikke også politikerne taler med andre? Med et kort historisk tilbageblik var sagen om det nye torv midt i Silkeborg også »et borgeroprør«. Der var byrådsvalg relativ kort tid efter, men vi borgere ændrede ikke grundlæggende på, hvem vi valgte. Hvorfor mon ikke? Kunne det være fordi, det dog ikke var den eneste sag, vi borgere gik op i - selv om det en overgang så sådan ud?

For det andet har vi valgt politikerne til at tage kampen om interesser på vores vegne. Forestiller KVM sig, at man kan sende en nedskæring på ældreområdet til afstemning - overfor flere penge til børnehaverne?

Demokrati er noget, vi alle går ind for, og vi er så heldige at bo i et land, hvor tilliden mellem hinanden og - for det meste - tilliden til politikerne stadig findes. Hvis vi ikke troede på politikerne, ville vi nok ikke have rettet ind efter beslutningerne omkring coronakrisen.

Politik er bare ikke så kønt som vores forestilling om demokrati. Politik i Silkeborg kommunes byråd handler i sidste ende kun om en ting: hvordan får du de 16 stemmer ud af de 31 i byrådet? For hvis du ikke kan få flertallet bag dig, får du ikke lov til at bestemme.

Hvis vi sender alle de væsentlige beslutninger ud af det politiske maskinrum, bliver det de velformulerede og de med mange resurser der vinder. Det holder vores demokrati ikke til.