Kommunen bør sige nej til naturnationalparker

Udgivet:17. september 2021, 13.14

Læsetid:2 minutter

Foto: Martin Ballund

Af Niels Juhl Bundgaard Jensen Brande. Tidligere statsskovrider i Naturstyrelsen Søhøjlandet

2 år siden

SKOVDRIFTEN Et flertal i klima- og miljøudvalget peger på Gludsted og Kompedal plantager som mulige naturnationalparker. Det var da en hæslig tanke, at få de to dejlige plantager udlagt som urørte skove og indhegnet af høje hegn, så store græssere vedvarende kan sørge for, at disse skove for bestandigt kan holdes i en unyttig tilstand.

Det var da en hæslig tanke, at få de to dejlige plantager udlagt som urørte skove og indhegnet af høje hegn
Niels Juhl Bundgaard Jensen

Derfor var det glædeligt at læse, at Venstre i udvalget og nu også borgmesteren har sat hælene i overfor denne indstilling. Jeg håber ikke, at byrådet tager klima- og miljøudvalgets flertalsindstilling til efterretning, idet det vil betyde et tab af arbejdspladser hos skoventreprenørerne og manglende råvarer på savværkerne. Desuden er der ingen evidens for, at en rewilding vil gavne biodiversiteten, som ikke er under pres i skovene, og det vil under alle omstændigheder være negativt for de dyr, som skal kunne bevæge sig ind og ud af disse skovkomplekser såsom råvildt, dåvildt og kronvildt. Desuden indebærer anvendelsen af dyr i indhegninger uden fodring en fare for manglende dyrevelfærd, som vi har erfaret på bl.a. Molslaboratoriet.

Beslutningen vil også være et skridt i den forkerte retning klimamæssigt, idet den urørte skov vil tabe sin effekt til at binde CO2 over tid og efterfølgende over en periode udlede den bundne CO2, og ende som klimamæssige værdiløse elementer, i modsætning til de produktive skove, som fortsætter med at binde CO2 for fuld styrke, samtidig med at træet giver en substitutionseffekt, når det erstatter fossile brændstoffer eller energitunge byggematerialer.

Men værst af alt viser beslutningen, at udvalgets flertal har ladet sig vildlede til at tro, at Danmark står i en biodiversitetskrise. Det gør vi ikke! Læser man Rødlisten rigtig, så er hovedkonklusionen, at biodiversiteten ikke har ændret sig de sidste 10 år. For skovenes vedkommende viser tal fra Naturstyrelsen, at biodiversiteten endda er blevet bedre de sidste 20-30 år, så det er ikke der, skoen trykker.

10 af 30 arter, som i 1990-erne blevet erklæret for uddøde, er igen at finde i skovene.

Læs også
<span>Politisk strid:</span> To lokale skove på bruttoliste over nye naturparker <span>Politisk strid:</span> To lokale skove på bruttoliste over nye naturparker
Læs også:
Politisk strid: To lokale skove på bruttoliste over nye naturparker

Biologerne og politikerne er dermed i færd med at løse en ikke-eksisterende krise, med enorme omkostninger til følge. Indtægtstab for samfundet for udlæg af 75.000 ha urørt skov i de mange naturnationalparker løber op i 5 - 15 mia. kr. afhængig af, hvor man udlægger de urørte skove.

Hertil kommer de direkte udgifter ved etableringen af de mange og lange hegn, samt alle de ovennævnte øvrige omkostninger for landskab, klima, dyrelivets frie færdsel, beskæftigelse og økonomi.

Læs også
<span>Leder:</span> En gave man ikke har lyst til at få ... <span>Leder:</span> En gave man ikke har lyst til at få ...
Læs også:
Leder: En gave man ikke har lyst til at få ...

Derfor kære politikere - tænk jer godt om, inden I træffer beslutning for eller imod naturnationalparker.

Det er ikke sund fornuft at sige ja. Bæredygtig skovdrift er et langt bedre alternativ.