Jeg ville fraråde mine børn at gøre det, jeg har gjort

Knud Borring har gennem sit liv taget så mange chancer, at han næsten ikke selv forstår det i dag. Tirsdag fylder han 80 år, og i den forbindelse har han valgt at fortælle om det hele

7. oktober 2019, 20.00

Efter hustruen Helgas død er Knud Borring flyttet fra Hjortedalsvej til et hyggeligt rækkehus på Malmøvej i Silkeborg, hvor han fortsat laver sine berømte spegepølser. Til stor glæde for børnebørnene, der synes, at de gode fedtfattige pølser er helt perfekte til pizza. Igennem livet har Knud delt alt med Helga, og de spillede også bowling sammen. Det er han fortsat med, men en skulderskade gav ham en ufrivillig pause på et år. En kunstig skulder takkede han dog nej til. Han syntes, den lignede en edderkop. I stedet fik han gennem længere tid hårdhændet massage på Nørreskov Bakke, og det har hjulpet så meget, at han nu er i gang med bowlingen igen. Dog er tidligere tiders storhed med masser af pokaler forbi. - Så nu taber jeg som regel - men det er stadig hyggeligt at være med, siger han. Foto: Martin Ballund

PORTRÆT: - Jeg har aldrig fortalt alt det her til nogen før, siger Knud Borring og kigger over på journalisten, der er kommet på besøg for at få en snak med ham i anledning af hans 80 års fødselsdag, tirsdag 8. oktober.

Stolt og beæret over, at det så netop er mig, han har valgt at betro sig til, er jeg alligevel nø...